Notes:

Occupation:
sjekk

Other Events and Attributes:

• Residence: Bøflaten Under Bø 23/2 Nordigarden

Notes:

De var på Kvåle i 1874, og omkring 1878-83, så kom de til Himme 1875-76, og på Baggetun i 1886 og deretter til Tune i 1892 og så til Bøflaten. Det gamle huset ved siden av Mjøsvang var deres. Det brukes nå som utsalgssted for Valdres sølvsmie.

Occupation:
husmann og skomaker

Helge married Maren Olsdtr KVÅLE in 1873. Maren (daughter of Ola Olsen KVÅLE and Ingeleiv Larsdtr WANGENSTEEN) was born in 1849 in Kvåle 38/1 Uppigarden (Framgarden), Vang; and died. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Bøflaten Under Bø 23/2 Nordigarden

Notes:

Occupation:
husmann

Amund married Sigrid Helgesdtr NORDSVEEN in 1844. Sigrid (daughter of Helge Gudbrandsen NORDSVEEN and Sissel Olsdtr EDSVOLD) was born in 1805 in Nordsveen 69/; died in 1889. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Austreim 72/ Tørrisplassen

Other Events and Attributes:

• Residence: Kvåle 38/1 Uppigarden (Framgarden), Vang

Notes:

Nils O Kvåle (1872- )

Occupation:
grb

Ola married Ingeleiv Larsdtr WANGENSTEEN. Ingeleiv (daughter of Lars Nilsen WANGENSTEEN and Maren Jonsdtr KVAM) was born in 1825 in Stele 21/2, Uppigarden, Vang I Valdres; died in 1902. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Kvåle 38/1 Uppigarden (Framgarden), Vang

Notes:

Ingelev fikk en meget stor medgift og mannen Ola Kvåle arvet også mye etter sin far, men de har måttet sløst veldig med pengene sine fordi de fikk store økonomiske vanskeligheter etter hvert.

Other Events and Attributes:

• Residence: Bø 24/ Nigarden

Notes:

Occupation:
grb 1767-

Aslak married Ingebjørg Øysteinsdtr BØ in 1776. Ingebjørg (daughter of Øystein Amundsen BØ and Dorte Endresdtr KATTEVOLD) was born in 1741 in Bø 25/ Uppigarden; died in 1816 in Bø 24/ Nigarden. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Bø 24/ Nigarden

Notes:

Hun ble gift med Jørn J Ellingbø (1742-1804) i 1802. Han brukte Bø 24/ nigard. til han døde. Ingebjørg brukte så gården til hun ga den til Øystein i 1810. Boet etter henne var verdt vel 1177 rd,netto 853 rd.Inflasjonen var alt igang. Skifte ble ho ldt da hun døde i 1816/17, men som livårskone eide hun bare vel 51 sp , netto 21 spd.

Other Events and Attributes:

• Residence: Nordsveen 69/II

Notes:

Han bodde en tid hos svigerfaren, lensmann Ole Edsvold i Krøsseika og var stevnevitne. Han flyttet til Nordsveen omkring 1804, og overtok den minste delen av gården etter faren. Han bygsla bort Blåsarhaugen i 1806.

Occupation:
grb

Helge married Sissel Olsdtr EDSVOLD in 1799. Sissel (daughter of Ole EDSVOLD and Cecelia Katharina Jørgensdtr BRATT) was born in 1775 in Haugen 30/1 (Krøsseikra) Lensmannshaugen; died in 1840. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Nordsveen 69/II

Notes:

Occupation:
sjekk fler barn

Other Events and Attributes:

• Residence: Kvåle 38/1 Uppigarden (Framgarden), Vang

Notes:

Han satt på Stortinget fra 1821-24. Da han kom tilbake fra Stortinget gikk han av som lensmann. Han overtok lensmannsembetet etter Ola Edsvold. Først var han kontorist hos Edsvold. Det ble sagt at han var synsk og kunne følge med på hva de drev med på gårdene, mens han satt på Stortinget. Mange sa han hadde svarte -boka og kunne bruke den når det var behov for det. Sannheten er vel at han brukte mye tid på å snakke med folk fra Vang som var innom Kristiania.

Han var også forlikskommissær. Det er sagt at han er en av de beste mennene som har kommet fra Vang. Han kjøpte Kvåle 38/1 i 1811 for 4000 spd. Han var meget velstående, og da Andris Olsen i Uppigarden 38/3 ikke klarte å betale gjelda, kjøpte Ola Kvam også 38/3 i 1825 for 800 SPD. Ove B Wangensteen (Stele) mente det var merkelig at bare lensmann Qvam ga bud (TVHI) s 73, og Qvam torde heller ikke høste gården det første året, slik at avlingen ble liggende. I noen år ble 38/1 og 38/3 (uppigarden) brukt som en gård, men da Ola Qvam døde i 1832, ble gårdene delt mellom sønnene Ola og Ove Vilhjøm igjen.

De hadde også datteren Maren (Qvåle) Kvåle (1813- ) som ble gift til Mo i VS

Ove B Stele (Wangensteen) skriver om ham: Ole Olsen Qvam. Han var født på gården Leirhol 1778 (døpt 27 decbr.) av forældrene Ole Kristofersen og Berit Torstensdater. Hans far, Ole Kristofersen Leirhol hadde været gift to gange. Med sin første hustru hadde han 3 sønner: Ole, Anders og Tosten samt dattere n Anne. Ole Kristofersen døde i 1793. Det blev efter ham et meget vidtløftig skifte, som varte fra 1793-1797, i hvilken tid flere underrets og overretsdomme blev avsagt mellem enken og stedsønnen. Enken blev dømt til at ophøre med gaardens bru k og overlate arvetomten til stedsønnen, som den rette oldels- og åsædesberettigede. Enden blev at hun fik sin betydelige arv optællet - blev gift med gårdbruker John Kvam og flyttet dit med sine barn. Hennes søn Ole, var da i 14 års-alderen. Ha n blev kontorist hos Eidsvold og efter dennes død i 1809 blev han lensmand i Vang. Han blev også stortingsmand i 1821, 1822 og 1824. Medlem av riksretten mot Wedel Jarlsberg, men blev utskutt av riksretten mot Fasting. Til litt forstårelse av datidens forhold, skal her gjengives en diætregning, der er sævlydende: „For at bli lensmand og stortingsmand Qvam communisert meddeles fogderiets tjenstligst herved at med kgl. finans- handels- og tolddepartement skrivelse av 12. febr. har man mottat lensmand O. Qvams regning med dertil hørende bilag over hans tilkom mende i anledning av hans møte som repræsentant ved sidstavholdene storting og medlem av riksretten. Regningen er saalydende: a) For diæt til ham selv fra 20 januar 1821 til 24 juni 1822 som er 521 dage à 2 spd. Er 1032 spd. herfra avkortet for 2 dage 4 spd. Igjen 1038 spd. b) For underholdning til en leietjener i den tid stortinget varte og likeså underholdning til en tjener i den tid riksretten varte, samt godtgjørelse for veitur, skuds- godtgjørelse og medikamenter til en læge, tilsammen 422 spd. Alt i alt 1460 spd. Lensmand O. Qvam blev gift med Gjertrud Vilhelmsdatter Baggethun, - en ætlihg av Wangenstenslegten på Steile - kjøpte gården. Kvale og bodde dersteds med sin familie 3 sønner og 2 døtre. Imidlertid var eieren av øvre Kvale - Uppågar'n kaldet- - kommen i stor gjæld til lensmand Qvam samt til en låndeindretning i Kristiania, og følgen blev tilslut den, at „Uppågar'n" blev drevet til auktion inde i hovedstaden og Qvam var den enest e som „gjorde bud" og fik tilslaget. Tilslaget måtte allikevel være „noget løst" for lensmanden turde det første år ikke avhøste gårdens avling, der med rub og stub blev liggende under sneen den ganske vinter. Lensmand O. Qvams ældste søn, Ole, fik farsgården som arv, blev gift med lensmand Lars Wangenstens yngste datter Ingelef, som bragte en medgift på 1500 spd. (6000 kr.) i den tid en meget stor formue. Tiltrods for disse to sammenblandede rikdomme, blev det dog tilsidst temmelig småt med hensyn til Ole og Ingelev Kvales økonomi. Det var ligesom alt de hadde under hænder, gik som „dug for sol". Den næstældste søn, Ove, fik „Uppågar'n" og blev gift m4d en av bygdens fornemste jenter - fra Remme. Den yngste søn, Vilhelm, blev svært „gla i et glas" og forødte på kort tid sin betydelige arv og stod tilslut som veitegraver og daglønner på sin fars gods. Blandt andre merker, som lensmand Qvam eferlot sig, er utbytning av bjørkeskogen på H e l l e s t r a n d . Skogen dersteds var brukt som fælleseie, men blev i lensmand Qvams tid delt mellem lodeierne således, at mitre Kvale - lensmandsgårde n - fik en uforholdsmæssig stor andel. Og det er sagt, at det ikke var så greit at motsætte sig lendsmandens intersser i den gode gamle tid. - Men med hensyn til slike „job" som det hernævnte, var lensmand Qvam ikke alene om at gjennemføre, Lensmand Lars Wangensten fik skogen i den nordlige del av S k a k e d a l e n utbyttet på lignende måte, idet øvre Steile - lensmandsgården - fi k nærsagt alt, nedre Steile fik noget litet og Bergegårdene fik nær sagt ingenting. Ole Qvam døde 25. november 1832.-

Occupation:
grb Lensmann 1809-24

Ola married Gjartrud Vilhjømsdtr BAGGETUN. Gjartrud (daughter of Vilhjølm Vilhjlømsen BAGGETUN and Maren Ovesdtr WANGENSTEEN) was born in 1790 in Baggetun 35/; died in 1830. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Kvåle 38/1 Uppigarden (Framgarden), Vang

Notes:

Det står et skap etter Gjartrud i Kvåle 38/1

Other Events and Attributes:

• Residence: Stele 21/1 Nerre

Notes:

Han var først på Stele 21/1. Det henger et maleri av han og kona hans på Beitostølen høyfjellshotell. Han giftet seg til Kvam og flyttet dit. Lensmannskontoret på Stele var en peisestue som nå er sel på heimstølen til Stele 21/1.

Han var en høy og rank mann med langt hår som hang i krøller ned over skuldrene. Han hadde stort rødlig skjegg. Han ble meget velstående i sin lensmannsperiode og var en meget aktet lensmann. Bunadtøyet i Valdres herrebunad er etter ham. OWB (Wang ensteen-Slægten) skriver om han: "Han var en Tid Gårdbruker på Steile og blev Lendsmann i Vang 1821. Hans Kontorbygning på Steile var ikke som Lendsmandsbygninger nutildags, men kund en liden Peisestue, der den Dag i Dag benyttes som et efter nuv ærende Forhold lidet og uanseligt Seterhus på Steiles Hjemseter. Det var først av ikke rart bevendt med Hans Kundskaber, men Hodet var lyst - Han var af sin Samtid holdt for en Begavelse av Rang - og det blev ikke længe, får han var Stillingen fu ldt voksen. Og det er fortalt af ham selv, at han skrev sin ansøgning om Lendsmannsbestillingen på Fjøstrevet, fordi han vilde være uset og ikke lade sig mærke med, at han , unge Mand, optrådte som Lendsmandsaspirant, overfor sin Forgjenger, Lends mand og Stortingsmand Ole Qvam, der efter sigende havde gjort Lendsmandsstillingen ledig mod at lade sig betale 100 Spd. Og så fik den smarte Lendsmand Qvam smukt finde seg i, at han aldrig fik Lendsmandsstillingen igjen, for det viste sig me r og mer, at det lyst Hode på Wangensteen greiede Stillingen udmærket godt.

Lendsmand Wangensteen var en stærkbygged Mand, nærved 3 Alen høi og rank som Gran. Ansigtet var vakkert, Næsen dog lidt fladtrygt, Munden var velformet, og Håret, som han bar tredelt, i smagfulde krøllede Lokker langt ned på Skuldrene og det rødgu le Skjæg bredte sig som et Skjold over hele Brystet. Stemmen var sterk og klangfuld, så når han f.Ex. læste Bekjentgjørelser fra Kirkebakken, var det en Nydelse at høre ham såvel på kort som længer Afstand. Hans Optræden var udsøgt høflig såvel ov erfor høi som lav, og når han talte med sine Overordnede skede det altid på stående Fod. Men når så Vedkommende syntes det blev for meget av dette "på stående Fod" saa brugte de at sige: Værsgo, sit ned Lendsmann, sit neden ned". Nokså beskeden t pleide han da at svare; "Tak, Tak, Tusind Tak".

Lars Wangensteen blev en rig Mand i de 50 år han var Lendsmand. Det antages at han var Eier av 10 til 15 Tusind Spd. og et Par Gårde; Kvam og Stele. Hans Døtre kom til de største Gårde i Vang og Slidre og for Sønnernes Vedkommende lagde det sig sl ig, at "nogen kom ud" og de ind. Alligevel ser det ikke ud til at den Lennsmands Rigdom og Magtfylde har havt stor Tilvækst hos alle hans Efterkommere. Tvertimod! Lendsmand Wangensteen var gift 2 Gange, første Gang med Maren Johnsdatter, med hvilken han fik Gården Kvam i Medgift. I dette ægteskab - den andet var barnløst - var 7 Barn."

Ove B Stele (Wangensteen) skriver dette om ham i en oversikt over lensmann i Valdres historielags tidsskrift: "Lars Nilsen Wangensteen Han var en tid gårdbruker på Steile og blev lendsmand i 1830. Hans kontorbygning på Steile var en liten peisestue, der den dag i dag benyttes som et efter nutidens forhold litet og uanseelig sæterhus på Steiles hjemsæter. Det var fra først av småt bevendt med hans kundskaper, men hodet var lyst og det blev ikke længe, førend han var stillingen fuldt voksen. Det er fortalt av ham selv, at han skrev sin ansøkning om lendsmandsbestillingen på fjøstrævet, fordi han vil de være uset og ikke la sig merke med, at han, unge mand, optrådte som lensmandsansøker overfor sin forgjænger lensmand og stortingsmand Ole Qvam på Kvale, der efter sigende hadde gjort lensmandsbestillingen ledig mot at la sig betale 100 spd . Og så fik den smarte lensmand Qvam smukt finde sig i, at han aldrig fik lensmandsstillingen igjen, for det viste sig mer og mer at de lyse hode på Lars Wangensteen greide stillingen noksaa godt.

Lensmand Wangensteen blev en rik mand i de ca. 50 år som han var lensmand i Vang. For i hans tid vokste retshandlinger op som paddehatter i en høstnat. Og det har bl. a. været sagt at anmeldelser, stevninger, forhør og domme i anledning brændevins loven av 1848 økede lensmandens indtægter. Ved sådanne anledninger brukte lensmanden at si: "Gudske lov for lov og ret". Men "Klokkarguten" - søn til klokker Tostensen på søndre Bø - som var mer "fremtalende" end mange andre mennesker sa: "Du tal a so ein man, men peika so ein skjelm".

I det samme fik lensmanden øie på han Trond i Brudgomshouge og sa: Dæ æ formykji me de Trond! Du ha sagt at Fan skulde ta me o fautn o skrivar'n o prukeraterad'n". Men han Trond påstod at det hadde han ikke sagt - han hadde ikke sagt at Fan skuld e ta dem alle på en gang, men så litt og litt omsenn.

Men lensmanden var nok ikke så lei som noen ville ha det til. Jeg mindes godt at ha set et brev fra lensmanden til en god ven og fordums nabo. Brevet lyder bl. a. slik: Det har kommet mig for øre at du min gode ven B. har brændt brændevin ulovlig; men det tror jeg ikke". Dermed var den sak klappet og klar.

Lars Wangensteen var født 1791 og døde 1872."

Occupation:
grb lensmann 1818-72

Lars married Maren Jonsdtr KVAM in 1818. Maren (daughter of Jon Ovesen KVAM and Berit Torsteindtr SKJEL) was born in 1799 in Kvam 53/; died on 28 May 1841 in Kvam 53/. [Group Sheet] [Family Chart]