Maren married Bøye Kristoffersen KVÅLE in 1901. Bøye (son of Kristoffer Knutsen KVÅLE and Margrete Thomasdtr HAUGEN) was born on 20 May 1872 in Kvåle 39/1 Nerre, Vang; died on 28 Mar 1925 in Kvåle 39/1 Nerre, Vang. [Group Sheet] [Family Chart]

1. Margrethe Bøyesdtr KVÅLE was born on 21 Apr 1902 in Kvåle 39/1 Nerre, Vang; died on 18 Nov 1994 in Kvåle 39/1 Nerre, Vang.
2. Kristoffer Bøyesen KVÅLE was born in 1904 in Kvåle 39/1 Nerre, Vang; died in 1911 in Kvåle 39/1 Nerre, Vang.
3. Berit Bøyesdtr KVÅLE

Notes:

Han var ordfører i noen perioder. OBW (Wangensteen-Slægten) skriver om ham: "Agronom, og fik først efter Faderens Død Gården Kvam overdraget ved Skjøde. Som stærkt interesseret i Jordbrugsanliggender har han drevet Gården op i høi Vekstkraft og stor årlig Afkastning. Og han var et Års Tid konstitueret som Lensmand. Her un der kom han i Ugunst hos en mand, som havde Krangel og Søgsmål og som ved en Anledning udtalte:"Den som blander sig op i den Sag, skal få undgjælde". Og så blev det. Jørgen Wangensteen var en tid Kommunens Ordfører. Gjennemgående bestod Herredstyret dengang af Bygdens mest kundskabsrige og indsigtsfulde Mænd, blandt hvilke her kun skal nævnes Gårbruger og fhv lærer G.G. Løken på Bø samt Lærer Bøye Ka ttevold. Men disse Mænde blev ved nyt Valg og en vidt dreven Agitation kjendt uskikket til at være med i den nye "Regjering".

Om barna i annet ekteskap med Guri Kvåle

Johannes T Nepstad skriver i sin bok:" Jørgen Wangensteen var utdannet agronom og han var sterkt interessert i jordbruk. han drev gården opp i stor årlig avkastning. Jørgen Wangensteen var en tid kommunens ordfører, og et års tid var han konstituert lensmann i Vang. han var hensynsfull og hjelpsom, og han var kirkemann. Han mente det var bra å venne barna til å søke Guds hus, og man så ham ofte på kirkevei me d 3-4 av sine småjenter."

Occupation:
grb

Jørgen married Berit Madsdtr NETRØST in 1875. Berit (daughter of Mads Thomasson NETRØST and Berit Jonsdtr LEIROL) was born in 1853 in Netrøst 40/1; died in 1888 in Kvam 53/; was buried in Vang Kirkegård. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Hun står ikke nevnt i Frøholms gårdshistorie for Vang, jeg går ut fra at hun er uteglemt.

Notes:

Han overtok lensmannsjobben etter faren i 1872 og var lensmann til han døde 7 år etter. Han overtok Kvam i 1840 årene. Ingrid og Jon hadde også sønnen

OBW (Wangensteen-Slægten) skriver om Jon: "John var særdeles belivet og vennesæl samtidig som han var en streng Ordensmand, Gårbruger på Kvam og Lensmand i Vang. Til Forskjel for nogen andre Wangensteenere var han ingen Lykkejæger på Bygdepolitikens Område og havde knapt nok indehavt kommunale Hverv tiltrods for, at hans Kundskaber og Indsigt langt overgik det almindelige hos daværende Bønder i Vang. Særlig i sine yngre År var John Wangensteen sterkt greben af religiøse Spø rgsmål og tog aktiv Del i Bønnemøder inden snevrere Kredse i Bygden - betegnende nok i de fattigste Hjem - På den tid havde to høitstående Lægpredikater - Eielsen og John Fjeld - ved sin glødende Forkyndelse skabt nogen Vækkelse i Vang. Men denn e Vækkelsen aftok efterhånden som John Wangensteen trak sig tilbage. Vistnok blev han at være en kristelig interesseret Mand, men eftersom Interessen for Gårdsbrug vokste omkap med Arbeidet i Stillingen som Lensmand, så blev det ikke stor Tid tilovers til at skjøtte religiøse Anliggender, særlig ikke, da det på den Tid var brugeligt, at Lensmanden i Bestillings Medfør fik værsgod tage imod Besøg såvel Søndag som andre Dag e i Ugen. Det havde været stor Strid i Anledning af Johns Ansættelse som Lensmand. Amtmand, Sorenskriver og Foged på den ene Side og Vang Herredstyre, med Nils Thune i Spidsen, på den andre Side vilde gå hver sin Vei i Spørgsmålet om, hvem av An søgerne, deriblandt John W og Nils Thune, skulde blive at Ansætte, og der blev af herredstyret gjort kraftige Forsøg på at få sin Vilje igjennem. Amtmanden tog alligevel ikke stort Hensyn til "trumferne" fra Herredstyret, men ansatte uden vider e John Wangensteen som Lensmand.Han blev i Stillingen kun 7 År. Han døde av Kræftsår i Magen."

Johannes T Nepstad skriver i sin bok:"Han var særdeles belivet og vennesæl, samtidig som han var en streng ordensmann, gårbruker på Kvam og lensmann i Vang. Særlig i sine yngre år var Jon Wangensteen sterkt grepen av religiøse spørsmål og tok akti v del i bønnemøter innen en snever krets i bygden - betegnende nok i de fattigste hjem. På den ti hadd to høytsående legpredikanter, Eielsen og John Fjeld, ved sin glødende forkjynnelse skapt noe vekkelse i vang. men vekkelsen avtok etter hånden som Jon Wangensteen trakk seg tilbake. Han vedbl e å være en kristelig interessert mann, men da gårdsbruket og arbeidet i lensmannsstillingen tiltok, ble det mindre tid til overs for møtene da det på den td var brukelig at lensmannen i bestillings medfør fikk vær så god ta imot besøk så vel sønda som andre dager i uken."

OWB skriver om ham i en oversikt over lensmenn i Vang i Valdres historielags tidskrift: "John Larsen Wangensten blev lensmand efter faderens død 1875. Han var gårdbruker på Kvam og var lensmand Lars Wangentens næstældeste søn. Det hadde været stor strid i anledning John Wangenstens ansættelse som lensmand i Vang. Amtmand, sorenskrive r og fogd på den ene side og Vangs herredstyre med Nils Thune i spidsen vilde gå hver sin vei i spørsmålet om hvem av ansøkerne - deriblandt John Wangensten og Nils Thune - skulde bli at ansætte og det blev av herredstyret gjort kraftige forsø k på at få sin vilje igjennem. Amtmanden tok allikevel ikke stort hensyn til "trumferne" fra herredstyret, men ansatte uten videre John Wangensten som lensmand. Han vedblev istillingen kun i 5 år og døde 56 år gl."

Occupation:
grb og lensmann

Jon married Ingrid Jørensdtr RINGESTAD in 1872. Ingrid (daughter of Jørgen Ivarsen RINGESTAD and Marit Julsdtr KVÅLE) was born in 1822 in Ringestad 36/1 Vs; died in 1888 in Kvam 53/. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Ingrid døde av kreft.

Other Events and Attributes:

• Residence: Netrøst 40/1

Notes:

Mads og Berit hadde også sønnen Andris M Netrøst (1841-1863) Han var lærer bl.a som privatlærer for barna til sokneprest Hansen. Det finnes en tysk lærebok på gården etter ham. Han var ugift. De hadde også datteren Anne (1844-1865), gift med fetteren, Thomas T Haugen men døde uten barn knapt et år etter bryluppet. Han giftet seg etterpå med Guri Ellingbø (se disse)

Mads fikk skiftehjemmel 5.8.1822 og kongeskjøte på prestebolsdelen 2.4.1833 for 250 spd og årlig landskyld og jordavgift. (Frøholm Vang)

Occupation:
grb 1822-1870

Mads married Berit Jonsdtr LEIROL in 1832. Berit (daughter of Jon Knutsen LEIROL and Anne Thomasdtr TORPE) was born in 1813 in Leirol 62/1, Uppistøga; died in 1882 in Netrøst 40/1. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Netrøst 40/1

Notes:

Det står en kiste etter henne på gården.

Other Events and Attributes:

• Residence: Stele 21/1 Nerre

Notes:

Han var først på Stele 21/1. Det henger et maleri av han og kona hans på Beitostølen høyfjellshotell. Han giftet seg til Kvam og flyttet dit. Lensmannskontoret på Stele var en peisestue som nå er sel på heimstølen til Stele 21/1.

Han var en høy og rank mann med langt hår som hang i krøller ned over skuldrene. Han hadde stort rødlig skjegg. Han ble meget velstående i sin lensmannsperiode og var en meget aktet lensmann. Bunadtøyet i Valdres herrebunad er etter ham. OWB (Wang ensteen-Slægten) skriver om han: "Han var en Tid Gårdbruker på Steile og blev Lendsmann i Vang 1821. Hans Kontorbygning på Steile var ikke som Lendsmandsbygninger nutildags, men kund en liden Peisestue, der den Dag i Dag benyttes som et efter nuv ærende Forhold lidet og uanseligt Seterhus på Steiles Hjemseter. Det var først av ikke rart bevendt med Hans Kundskaber, men Hodet var lyst - Han var af sin Samtid holdt for en Begavelse av Rang - og det blev ikke længe, får han var Stillingen fu ldt voksen. Og det er fortalt af ham selv, at han skrev sin ansøgning om Lendsmannsbestillingen på Fjøstrevet, fordi han vilde være uset og ikke lade sig mærke med, at han , unge Mand, optrådte som Lendsmandsaspirant, overfor sin Forgjenger, Lends mand og Stortingsmand Ole Qvam, der efter sigende havde gjort Lendsmandsstillingen ledig mod at lade sig betale 100 Spd. Og så fik den smarte Lendsmand Qvam smukt finde seg i, at han aldrig fik Lendsmandsstillingen igjen, for det viste sig me r og mer, at det lyst Hode på Wangensteen greiede Stillingen udmærket godt.

Lendsmand Wangensteen var en stærkbygged Mand, nærved 3 Alen høi og rank som Gran. Ansigtet var vakkert, Næsen dog lidt fladtrygt, Munden var velformet, og Håret, som han bar tredelt, i smagfulde krøllede Lokker langt ned på Skuldrene og det rødgu le Skjæg bredte sig som et Skjold over hele Brystet. Stemmen var sterk og klangfuld, så når han f.Ex. læste Bekjentgjørelser fra Kirkebakken, var det en Nydelse at høre ham såvel på kort som længer Afstand. Hans Optræden var udsøgt høflig såvel ov erfor høi som lav, og når han talte med sine Overordnede skede det altid på stående Fod. Men når så Vedkommende syntes det blev for meget av dette "på stående Fod" saa brugte de at sige: Værsgo, sit ned Lendsmann, sit neden ned". Nokså beskeden t pleide han da at svare; "Tak, Tak, Tusind Tak".

Lars Wangensteen blev en rig Mand i de 50 år han var Lendsmand. Det antages at han var Eier av 10 til 15 Tusind Spd. og et Par Gårde; Kvam og Stele. Hans Døtre kom til de største Gårde i Vang og Slidre og for Sønnernes Vedkommende lagde det sig sl ig, at "nogen kom ud" og de ind. Alligevel ser det ikke ud til at den Lennsmands Rigdom og Magtfylde har havt stor Tilvækst hos alle hans Efterkommere. Tvertimod! Lendsmand Wangensteen var gift 2 Gange, første Gang med Maren Johnsdatter, med hvilken han fik Gården Kvam i Medgift. I dette ægteskab - den andet var barnløst - var 7 Barn."

Ove B Stele (Wangensteen) skriver dette om ham i en oversikt over lensmann i Valdres historielags tidsskrift: "Lars Nilsen Wangensteen Han var en tid gårdbruker på Steile og blev lendsmand i 1830. Hans kontorbygning på Steile var en liten peisestue, der den dag i dag benyttes som et efter nutidens forhold litet og uanseelig sæterhus på Steiles hjemsæter. Det var fra først av småt bevendt med hans kundskaper, men hodet var lyst og det blev ikke længe, førend han var stillingen fuldt voksen. Det er fortalt av ham selv, at han skrev sin ansøkning om lendsmandsbestillingen på fjøstrævet, fordi han vil de være uset og ikke la sig merke med, at han, unge mand, optrådte som lensmandsansøker overfor sin forgjænger lensmand og stortingsmand Ole Qvam på Kvale, der efter sigende hadde gjort lensmandsbestillingen ledig mot at la sig betale 100 spd . Og så fik den smarte lensmand Qvam smukt finde sig i, at han aldrig fik lensmandsstillingen igjen, for det viste sig mer og mer at de lyse hode på Lars Wangensteen greide stillingen noksaa godt.

Lensmand Wangensteen blev en rik mand i de ca. 50 år som han var lensmand i Vang. For i hans tid vokste retshandlinger op som paddehatter i en høstnat. Og det har bl. a. været sagt at anmeldelser, stevninger, forhør og domme i anledning brændevins loven av 1848 økede lensmandens indtægter. Ved sådanne anledninger brukte lensmanden at si: "Gudske lov for lov og ret". Men "Klokkarguten" - søn til klokker Tostensen på søndre Bø - som var mer "fremtalende" end mange andre mennesker sa: "Du tal a so ein man, men peika so ein skjelm".

I det samme fik lensmanden øie på han Trond i Brudgomshouge og sa: Dæ æ formykji me de Trond! Du ha sagt at Fan skulde ta me o fautn o skrivar'n o prukeraterad'n". Men han Trond påstod at det hadde han ikke sagt - han hadde ikke sagt at Fan skuld e ta dem alle på en gang, men så litt og litt omsenn.

Men lensmanden var nok ikke så lei som noen ville ha det til. Jeg mindes godt at ha set et brev fra lensmanden til en god ven og fordums nabo. Brevet lyder bl. a. slik: Det har kommet mig for øre at du min gode ven B. har brændt brændevin ulovlig; men det tror jeg ikke". Dermed var den sak klappet og klar.

Lars Wangensteen var født 1791 og døde 1872."

Occupation:
grb lensmann 1818-72

Lars married Maren Jonsdtr KVAM in 1818. Maren (daughter of Jon Ovesen KVAM and Berit Torsteindtr SKJEL) was born in 1799 in Kvam 53/; died on 28 May 1841 in Kvam 53/. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Jørgen var med i det første kommunestyret i Slidre (1838) Geir Beitrusten skriver i "Garder og slekter i Vestre Slidre":" Navnet Jørgen eller Jørn kom til Ringestad ved at kona til Ivar, (altså Marit Vik, moren til denne Jørgen, HBs anm) var barnbarnet til den gamle Vangsprspresten Jørgen Greel." Dette er definitivt feil. Marit var barnebarn til Jørn A Ellingbø (1702- ), men han igjen var barnebarnet til Jørgen Greel og Dorthe Colding. Marit Vik er altså tipp-tipp oldebarnet til Jørgen Greel. Men navnet Jørgen kan altså godt komme fra ham.

Occupation:
grb

Jørgen married Marit Julsdtr KVÅLE. Marit (daughter of Jul Jonsen KVÅLE and Marit Jonsdtr KVÅLE) was born in 1780 in Kvåle 40/8 Vs (Julsongården); died in 1846 in Ringestad 36/1 Vs. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Hun er barnebarnet til den gamle Vangspreste Jørgen Greel, og oldebarnet til prosten Codling i Aurdal.

Other Events and Attributes:

• Residence: Netrøst 40/1

Notes:

Han hadde først del A, men i 1809 samlet han hele gården igjen og drev den til 1822. Siden har den ikke vært delt.

Occupation:
grb

Thomas married Berit Andrisdtr TUNE in 1800. Berit (daughter of Andris Ivarson TUNE and Ingebjørg Jonsdtr ELLINGBØ) was born in 1767 in Tune 36/2 Nørre, Nordigarden; died in 1832. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Netrøst 40/1

Other Events and Attributes:

• Residence: Leirol 62/1, Uppistøga

Notes:

(BK "Gamalt fra Vang):"På Leirol held slekte se enno i 1923, den 9ende lekken frå presten Colding, og derifrå ha det gått ut kraftige skudd so slekte ha greina se ut te alle kant. Sjå her eit slit kull tå plantebenken på Leirol: Jon K vart gjift med Anne Tomasdøtte Tørpe 1787. BØDN: 1791 Knut J på Leirol, 1794 Tomas i Bø 1798 Kjersti i Hemsing. 1801 Ingebjørg på Leine. 1803 Ola? Jon? Jon? 1808 Anne på Heen. 1813 Berit i Netrøst. Sia ha slekte greina se viare ut, so dei fleste no kan rekne skjylde med ina'n på den sia. Og dei nøvne som mest går att i slekt'n enno, det er Jon, Knut, Tomas - Kjersti, Anne og Ingebjørg

Occupation:
grb 1786-1812

Jon married Anne Thomasdtr TORPE in 1787. Anne (daughter of Thomas Gulliksen JEVNE and Kjersti Olsdtr TORPE) was born in 1769 in Torpe 84/; died in 1828 in Leirol 62/1, Uppistøga. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Leirol 62/1, Uppistøga

Notes:

I tillegg ti de 6 barna som er nevnt, hadde Anne og Jon tre sønner, Ola, Jon og Jon.