Other Events and Attributes:

• Residence: Leira, Nord Aurdal

Notes:

Artium fra skolen på Hauges Minde 1910, Hamar Lærerskole 1911. Organist i Nord Aurdal De har to sønner

Occupation:
Lærer

Family/Spouse: Hedwig GØTTSCHING. Hedwig was born in Dredsen. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Occupation:
lensmann

Knut married Guri Torgeirsdtr REIEN. Guri (daughter of Torgeir Eivindson REIEN and Berit Larsdtr WANGENSTEEN) was born on 15 Aug 1850 in Reien 51/1 Vs; died on 27 Jun 1910 in Nord Aurdal. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Hun og mannen Knut Berg fikk skjøte på Hagali 51/3 av faren hennes, men i 1893 ser det ut som de flyttet til Nord Aurdal, for de ga Hagalid videre til søsteren hennes, Berit og hennes mann lensmann Arne Grøndal.

Other Events and Attributes:

• Residence: Reien 51/1 Vs

Notes:

Occupation:
grb

Torgeir married Berit Larsdtr WANGENSTEEN. Berit (daughter of Lars Nilsen WANGENSTEEN and Maren Jonsdtr KVAM) was born in 1828 in Stele 21/2, Uppigarden, Vang I Valdres; and died. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Reien 51/1 Vs

Notes:

Bryllupet deres var et av de største i Valdres. Gøllik Teigstol var hovedspillemann, fordi han var fra bygda. Jørn Hilme var også invitert som spillemann, men ble ikke med i kirken fordi han var fornærmet fordi en av Gollik som var hans elever had de fått oppgaven som hovedspillemann. Se "Samværskikker i Valdres" side 126 (K. Hermundstad). Menyen i bryllupet var flesk og kjøtt i store stykker på fat, feit kjøttsuppe med erter og gryn, lefse ost rakfisk og smør. Til dette drakk de øl. Som dessert spiste de rømmegrøt og etter det ble "sendingene" satt på bordet. Wergeland diktet to dikt til henne. De ene var "valdrissen på heimveg". Wergeland laget diktene på bestilling av en venn som var forelsket i henne. Han kom på Hugastølen til henne med diktene og en blomst i geværpipa.

Berit valgte Torgeir Reie isteden, til tross for dikt og blomster!

Lars Reien har fortalt mye om Reienfamilien bakover i tiden bl.a. til Knut Hermundstad. Det er bilde av ham i VHT fra 1848. Han arbeidet på Reien 54/1 til han døde den 16.mars 1948. Han ble over 90 år gammel. Torgeir og Berit hadde også barna: LARS (1855-1948), oppkalt etter lensmann Lars Wangensteen Kvam, han var ugift, og EIVIND (1855-1868) .

Other Events and Attributes:

• Residence: Reien 51/1 Vs

Notes:

Han var en ganske annen type enn faren. Sammen med svigerfaren, eller svogeren Olson på Store Kvåle var han en av foregangsmennene i bygda. Guri og Eivind hadde også dødtrene Ambjørg og Ingebjørg som begge døde i 1831 (16 og 14 år gamle) og Gur i (1820- ) gift med Ole Olsen Skrautvål. Eldste sønnen Eivind (1807- ) var gift med Maria Olsdatter Fossheim, hvorfor han ikke fikk gården vet jeg ikke.

Occupation:
grb 1803-1847

Eivind married Guri Olsdtr KVÅLE. Guri (daughter of Ola Olsen KVÅLE and Ambjørg Endredtr JEVNE) was born in 1787 in Kvåle 40/1 Nerre Olsongården Vs; died in 1846. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Reien 51/1 Vs

Notes:

Hun var fra Store Kvåle

Other Events and Attributes:

• Residence: Stele 21/1 Nerre

Notes:

Han var først på Stele 21/1. Det henger et maleri av han og kona hans på Beitostølen høyfjellshotell. Han giftet seg til Kvam og flyttet dit. Lensmannskontoret på Stele var en peisestue som nå er sel på heimstølen til Stele 21/1.

Han var en høy og rank mann med langt hår som hang i krøller ned over skuldrene. Han hadde stort rødlig skjegg. Han ble meget velstående i sin lensmannsperiode og var en meget aktet lensmann. Bunadtøyet i Valdres herrebunad er etter ham. OWB (Wang ensteen-Slægten) skriver om han: "Han var en Tid Gårdbruker på Steile og blev Lendsmann i Vang 1821. Hans Kontorbygning på Steile var ikke som Lendsmandsbygninger nutildags, men kund en liden Peisestue, der den Dag i Dag benyttes som et efter nuv ærende Forhold lidet og uanseligt Seterhus på Steiles Hjemseter. Det var først av ikke rart bevendt med Hans Kundskaber, men Hodet var lyst - Han var af sin Samtid holdt for en Begavelse av Rang - og det blev ikke længe, får han var Stillingen fu ldt voksen. Og det er fortalt af ham selv, at han skrev sin ansøgning om Lendsmannsbestillingen på Fjøstrevet, fordi han vilde være uset og ikke lade sig mærke med, at han , unge Mand, optrådte som Lendsmandsaspirant, overfor sin Forgjenger, Lends mand og Stortingsmand Ole Qvam, der efter sigende havde gjort Lendsmandsstillingen ledig mod at lade sig betale 100 Spd. Og så fik den smarte Lendsmand Qvam smukt finde seg i, at han aldrig fik Lendsmandsstillingen igjen, for det viste sig me r og mer, at det lyst Hode på Wangensteen greiede Stillingen udmærket godt.

Lendsmand Wangensteen var en stærkbygged Mand, nærved 3 Alen høi og rank som Gran. Ansigtet var vakkert, Næsen dog lidt fladtrygt, Munden var velformet, og Håret, som han bar tredelt, i smagfulde krøllede Lokker langt ned på Skuldrene og det rødgu le Skjæg bredte sig som et Skjold over hele Brystet. Stemmen var sterk og klangfuld, så når han f.Ex. læste Bekjentgjørelser fra Kirkebakken, var det en Nydelse at høre ham såvel på kort som længer Afstand. Hans Optræden var udsøgt høflig såvel ov erfor høi som lav, og når han talte med sine Overordnede skede det altid på stående Fod. Men når så Vedkommende syntes det blev for meget av dette "på stående Fod" saa brugte de at sige: Værsgo, sit ned Lendsmann, sit neden ned". Nokså beskeden t pleide han da at svare; "Tak, Tak, Tusind Tak".

Lars Wangensteen blev en rig Mand i de 50 år han var Lendsmand. Det antages at han var Eier av 10 til 15 Tusind Spd. og et Par Gårde; Kvam og Stele. Hans Døtre kom til de største Gårde i Vang og Slidre og for Sønnernes Vedkommende lagde det sig sl ig, at "nogen kom ud" og de ind. Alligevel ser det ikke ud til at den Lennsmands Rigdom og Magtfylde har havt stor Tilvækst hos alle hans Efterkommere. Tvertimod! Lendsmand Wangensteen var gift 2 Gange, første Gang med Maren Johnsdatter, med hvilken han fik Gården Kvam i Medgift. I dette ægteskab - den andet var barnløst - var 7 Barn."

Ove B Stele (Wangensteen) skriver dette om ham i en oversikt over lensmann i Valdres historielags tidsskrift: "Lars Nilsen Wangensteen Han var en tid gårdbruker på Steile og blev lendsmand i 1830. Hans kontorbygning på Steile var en liten peisestue, der den dag i dag benyttes som et efter nutidens forhold litet og uanseelig sæterhus på Steiles hjemsæter. Det var fra først av småt bevendt med hans kundskaper, men hodet var lyst og det blev ikke længe, førend han var stillingen fuldt voksen. Det er fortalt av ham selv, at han skrev sin ansøkning om lendsmandsbestillingen på fjøstrævet, fordi han vil de være uset og ikke la sig merke med, at han, unge mand, optrådte som lensmandsansøker overfor sin forgjænger lensmand og stortingsmand Ole Qvam på Kvale, der efter sigende hadde gjort lensmandsbestillingen ledig mot at la sig betale 100 spd . Og så fik den smarte lensmand Qvam smukt finde sig i, at han aldrig fik lensmandsstillingen igjen, for det viste sig mer og mer at de lyse hode på Lars Wangensteen greide stillingen noksaa godt.

Lensmand Wangensteen blev en rik mand i de ca. 50 år som han var lensmand i Vang. For i hans tid vokste retshandlinger op som paddehatter i en høstnat. Og det har bl. a. været sagt at anmeldelser, stevninger, forhør og domme i anledning brændevins loven av 1848 økede lensmandens indtægter. Ved sådanne anledninger brukte lensmanden at si: "Gudske lov for lov og ret". Men "Klokkarguten" - søn til klokker Tostensen på søndre Bø - som var mer "fremtalende" end mange andre mennesker sa: "Du tal a so ein man, men peika so ein skjelm".

I det samme fik lensmanden øie på han Trond i Brudgomshouge og sa: Dæ æ formykji me de Trond! Du ha sagt at Fan skulde ta me o fautn o skrivar'n o prukeraterad'n". Men han Trond påstod at det hadde han ikke sagt - han hadde ikke sagt at Fan skuld e ta dem alle på en gang, men så litt og litt omsenn.

Men lensmanden var nok ikke så lei som noen ville ha det til. Jeg mindes godt at ha set et brev fra lensmanden til en god ven og fordums nabo. Brevet lyder bl. a. slik: Det har kommet mig for øre at du min gode ven B. har brændt brændevin ulovlig; men det tror jeg ikke". Dermed var den sak klappet og klar.

Lars Wangensteen var født 1791 og døde 1872."

Occupation:
grb lensmann 1818-72

Lars married Maren Jonsdtr KVAM in 1818. Maren (daughter of Jon Ovesen KVAM and Berit Torsteindtr SKJEL) was born in 1799 in Kvam 53/; died on 28 May 1841 in Kvam 53/. [Group Sheet] [Family Chart]